"Smagen af Danmark" i Brasilien 14. - 18. juni 2010

Invitation
Brazbiz.dk inviterer danske fødevareproducenter med til ”Smagen af Danmark i Brasilien 2010” - et eksportfremstød med det formål at fremme dansk eksport af fødevarer til Brasilien. Vi fokuserer i dette fremstød på fødevarer af høj kvalitet og af unik særklasse.
Brasilianerne er nysgerrige efter nye smagsoplevelser, og da en stor del af de 190 mio. brasilianeres købekraft er steget betydeligt de seneste år, er nu et godt tidspunkt at kickstarte det brasilianske marked.
Fremstødet er ikke alene en enkeltstående event, hvor den brasilianske forbruger får mulighed for at ”smage Danmark,” men er først og fremmest et udviklingsforløb for din virksomhed, hvor I i samarbejde med Brazbiz.dk får de fornødne værktøjer til at indtage det brasilianske marked, og for det andet er det et møde med de rette brasilianske importører, distributører og kunder, som har forretningsmæssig interesse i danske fødevarer. Vores succeskritererium er en etableret kontakt mellem din virksomhed og en brasilliansk partner.
Fremstødet er tilrettelagt i samarbejde med turismeorganisationen Visit Denmark, Det Danske Kulturinstitut i Rio de Janeiro og den danske spydspids indenfor dansk gastronomi og kogekunst, Claus Meyer. Claus Meyer vil under selve eventet i Brasilien i form af foredrag, workshops og under middage skabe opmærksomhed og fokus på danske fødevarer og det nordiske køkken, selvfølglig med særlig udgangspunkt i bl.a. din virksomheds produkt, så vidt den deltager.
”Smagen af Danmark i Brasilien 2010” afholdes i Brasiliens gastronomiske hovedstad, São Paulo, hvor ikke færre end 12.500 restauranter har adresse - altså potentielle aftagere af dine produkter, for ikke at tale om de ca. 75.000 supermarkeder, der er fordelt i hele Brasilien, hvor en tilstedeværelse i blot en mindre andel vil kunne retfærdiggøre deltagelse i dette fremstød.
Der er som antydet mange gode grunde til at deltage i dette eksportfremstød. Så hvis du har fået smag for arrangementet, vil vi opfordre dig til at se nærmere på fact-folderen, hvor du kan få nærmere oplysninger og se, hvordan du kan deltage. Download factfolder her. 
|